Naturskole i Esrum
- Christina Grilfeldt

- Feb 10, 2022
- 2 min read
Updated: Mar 23, 2022
David er hos mormor i hendes skønne, lille skovhus i Esrum. Roen sænker sig, og de besøger Mikkel, som viser David, hvordan han laver sin egen økse!
Her er mormors beskrivelse:
Nærvær, Natur, Nydelse og fordybelse kunne være overskriften på februar måneds HjemmeHjerteskole i Skovhuset.
Der er noget ved det lille hus i Esrum tæt på klosteret, ved skoven og den rislende å, der i den grad får skuldrene til at falde helt ned og kalder på nærvær. David kom torsdag og vi sad og talte om det fredag morgen. Som han udtrykte det : Det tager ligesom et døgn inden jeg igen vænner mig til at være “Esrum-agtig” - her er ingen TV - ingen lyde fra biler fra gaden - kun dyrelyde fra skoven og åens klukken - her er så stille.
Denne måneds projekt er, at David på Mikkels værksted i hans lille skovløberhus, skal snedkerere sin helt egen økse. Så vi drager igennem skoven -fra det ene lille hus i skovens dybe stille ro - til det andet. Først skal David naturligvis hilse på dyrene - sorte grise, en enlig hane, høns, vagtler og Mikkels hund, Herman, der er legesyg og vil være med til alt.
Og så går de igang. Mikkel har tændt et lille bål, for selvom det er smukt vejr er det koldt, og termokanden står parat med “verdens bedste hjemmelavede kakao”, som David siger.
De arbejder med et stykke udvalgt asketræ. Det er sværere at bearbejde end egetræ, men langt stærkere. Der bliver savet, mejslet, målt, slebet, målt igen og finslebet - det er et større projekt, der kommer til at strække sig over mange timers fordybelse og præcision både fredag og lørdag. Og helt færdig bliver den først næste gang; den skal nemlig have linolie og der skal laves et læderetui til øksehovedet.
David er inspireret, udvælger noget træ på vej tilbage til Skovhuset og sætter sig nede ved åen og snitter en smørkniv til os, der får rapsolie!
Vi går aftenur over engen iført lange gummistøvler. Tilbage i Skovhusets favn skriver og tegner David om dagenes oplevelser, vi tænder mange levende lys, sidder sammen og ser billeder og taler inden vi går tidligt i seng - følgende døgnets naturlige rytme.
Det er så lykkeligt og givende at være sammen på denne måde. En dyb taknemmelighed og en følelse af, at den største gave vi kan give et andet menneske er vores nærvær.
Lys og Kærlighed fra David og mormor













Comments