Hygge i Esrum
- Christina Grilfeldt

- Nov 12, 2021
- 2 min read
Updated: Nov 25, 2021
Mormor skriver:
4 dage var Skovhuset atter den skønne ramme om Novembers HjemmeHjerteskole. Vi fokuserede på: Meditation - Munke Energi - Bevidst Åndedræt - Nærvær - Centrering - Fokus - BålMad.
David er pt meget optaget af Shaolin munkene. Shaolin Templet er fødestedet for Kung Fu og samtidig et af de primære centre for Zen Buddhisme - munkene studerer og mediterer. Øvelserne, de udfører, ligner en avanceret form for yoga og er designet til at give styrke og udholdenhed til længerevarende meditation. Der er fokus på styrke - hastighed - fleksibilitet.
Vi opholdt os derfor i skoven i timevis - vores skovbadning = Shinrin-Yoko - fyldte og nærede os med skovens syn, dufte og lyde, hvilket gav bedre søvn (David sov 13 timer uafbrudt), øget fokus og kreativitet, et stærkere immunsystem samt en følelse af Lykke. (Og det er ikke kun mormor, der siger det, det er videnskabeligt bevist).
David trænede inspireret af shaolin munkene - jeg lærte ham om det bevidste åndedræts betydning til at fokusere og centrere sig - i balanceøvelserne. Nå ja, og i Livet som helhed! Det var meget lykkeligt for mig at opleve, hvordan han tog det til sig og vitterlig var i stand til at bruge det bevidst. Det overraskede ham. Det styrkede og inspirerede ham. Det frydede mig.
Det åbnede så igen for meditationen. Vi mediterede både morgen og aften - med fokus på åndedrættet. Vi indåndede Livskraft, Kærlighed, Lys og Tillid og gav på udåndingen slip på frygt, mindreværd......
Vi talte om at gøre de daglige gøremål til små ritualer. F.eks det daglige bad efterfulgt af en af Ingvilds skønne, rene Alabastra olier, mens kroppen stadig er let fugtig.
Hemmeligheden ved at holde opmærksomheden på øjeblikket - være fuldt og helt tilstede.
Vi ville lave mad på vores lille bålplads i haven ved åen og så kom vores Mikkel Skovtrold og lærte David fra bunden at kløve brænde og bygge og tænde et bål. De gik helt tilbage til de gamle metoder med flintesten og tændstål, over hestehår, (som de i middelalderen rejste med som ild, idet gnisten i hestehårene blev pakket ind i mos) frem til at bruge birkebark, der pga sit store olieindhold kan antænde selvom det er fugtigt.
Også her kom enkeltheden ind: Årstidens grøntsager, lidt kylling (hjemmeslagtet fra Mikkel) samt krydderurterne, som David lærte navnene og duftene på og indsamlede i haven.
Behøver jeg sige, det var atter en meget lykkelig stund med det pureste Nærvær?
Så meget Lys Kærlighed fra os David og mormor













Comments