top of page
Search

HjemmeHjerteskole i Esrum

  • Writer: Annie von der Heide
    Annie von der Heide
  • Sep 25, 2022
  • 2 min read

Updated: Oct 4, 2022

Nuet, Naturen og Nærværet

kunne være overskriften på september

måneds HjemmeHjerteskole.


Der er en verden til forskel på dengang David gik i almindelig skole og så nu, hvor han

hjemmeskoles. Det giver stadig et niv i hjertet

på mig, når jeg tænker tilbage på morgenerne, hvor han skulle i Ordrup skole. Han vågnede altid op med et smil, men der gik kun få minutter, så kom han i tanker om, at om lidt skulle han i skole. Hans lille ansigt fortrak sig, og han krympede sig. Fik mavepine. Det var en daglig kamp på trods af, vi stod tidligt op og gjorde alt så hyggeligt og roligt som muligt. Intet hjalp. Det var så smertefuldt for ham. Og for os. Lærerne tog resolut fat i ham og så kunne vi bare gå og ikke stå der og pylre. Men hvordan i alverden skulle vi kunne gøre det? Han græd hjerteskærende og holdt fast i os. Og han var endda enormt populær blandt både kammerater og lærerne, så det var ikke der, der var noget galt. Noget i energien. Noget i måden de terpede på.

Noget var helt off. Der var en undertone af

stress. Ro, Harmoni og trivsel var ikke

eksisterende. Alt det impulsive, vibrerende,

levende, spontane, forskelligheden var der

ikke plads til i skolens kassesystem og

hvordan i alverden skal et lille lysmenneske,

der i den grad kan mærke sig selv dog kunne

trives i sådan en atmosfære.


Jeg var lykkelig da Christina lyttede til sin

intuition, fulgte sit hjerte og fandt modet til at

gå imod strømmen og "hvad-man-gør" - tog

konsekvensen heraf og valgte at

hjemmeskole. Nu stortrives han og lærer alt

det vigtige. Om livet. Om det nære. Han er

glad.


Denne forlængede weekend stod i svampe-

sanke-tegn. Vores skønne naturvejleder

Mikkel var vores lærer både fredag og lørdag.


Vi travede mange timer i skoven begge dage

og fyldte kurvene med løghatte, kantareller,

Karl Johan og brunstokket rørhat.


Lørdagens fangst forvandlede vi til den

skønneste svampesuppe over åben ild ved

bålstedet langt inde i skovens dybe stille ro

ved skovsøen. David samlede kvas og grene

og lavede et fint bål.


Vidunderlige nære oplevelser. Kærlige, sjove,

lærerige Øjeblikke. Og yderst brugbare.

Desserten var selvfølgelig vilde brombær.


Lys🌟og Kærlighed ❤️

David og Mormor





 
 
 

Recent Posts

See All
Fængsler i Danmark og politi

SAMFUNDSFAG Fængsler i Danmark og politi: I går lavede David en opgave i “Min niende danskbog”. Han skulle bl.a. bøje navneordet...

 
 
 
9.klasse skitse

David skriver et blogindlæg om sin sommerferie med billeder Samfundsfag: Filmen Conclave og paven i Rom Vi skal se dokumentaren...

 
 
 

1 Comment


annievonderheide
Oct 05, 2022

Det er en gave for mig at være - omend en lille - del af jeres smukke, kærlige hjemmeskoleliv❤️

Like

©2021 by Davids hjemmeskole. Proudly created with Wix.com

bottom of page